SUP for Alle er en nonprofit forening i Silkeborg, der laver SUP-ture og andre arrangementer i naturen for mennesker med og uden individuelle behov.
Alle vores events har fokus på livsglæde, fællesskab og afslapning i naturen.
I 2024-26 tilbyder vi gratis Silent SUP og Silent nature arrangementer for mennesker i pressede livssituationer.
På disse ture padler vi i stilhed siddende på boardet fra De små fisk til Avnsø/Brillerne hvor der vil være en afslappende pause på vandet eller en stille stund med alenetid.
Silent nature arrangementer er gåture i stilhed i naturen og med en guidet, meditativ pause på/efter turen.
Der er instruktører med på alle ture.
Bagefter er der mulighed for en fælles hyggesnak over en kop kaffe, te eller kakao.
Det foregår i mindre grupper og man skal være minimum 18 år for at deltage.
De fleste af vores aktiviteter foregår med udgangspunkt fra naturparken De små fisk, Sejsvej 40 i Silkeborg.
Læs mere om os på vores facebookside SUP for Alle
Du kan støtte vores arbejde via mobilepay på 21618
Alle bidrag modtages med stor taknemmelighed.