Hop til hovedindholdet

SUP for Alle

SILENT SUP på Silkeborgsøerne


Dato og tid

Tirsdag d. 17. september 2024 kl. 13:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 17. september 2024 kl. 09:00

Sted

De Små Fisk - Sejs, Sejsvej 40, 8600 Silkeborg De Små Fisk - Sejs
Sejsvej 40
8600 Silkeborg

SILENT SUP på Silkeborgsøerne


Stille afslapning på vandet i et uforpligtigende fællesskab

SILENT SUP er et gratis tilbud for dig, der ønsker afslapning i naturen pga stress, angst, sorg, ADHD, PTSD, udbrændthed, ensomhedsfølelse eller andre psykisk belastende livssituationer.

Vi kalder det SILENT SUP, da vi padler siddende i stilhed, og fordi du i en meditativ pause på vandet får din helt egen afslappende stund med specielle høretelefoner på. 

Du er samtidigt i et trygt og uforpligtende fællesskab med andre, som også trænger til ro i naturen.

ALLE kan være med, da vi tilrettelægger turene efter gruppens individuelle behov og på nybegynderniveau i SUP (Stand Up Paddling). 

Du kan også være med, selv om du ikke kan svømme. Alle får en vest på.

Vi padler siddende på brede, stabile begynderboards og i meget roligt tempo.

Du kan også sidde på et stort tandem board sammen med en instruktør, hvis du ikke har lyst til at padle selv.

Program for turene: 
• Ankomst og rolig samling inden vi skal på SUP

• Kort, individuel introduktion til SUP
• Vi padler en lille tur siddende og i stilhed
• Meditation/afslapning via øretelefoner på vandet, imens du sidder eller ligger ned på boardet. (Du kan selv justere lydstyrken)
• På hjemturen kan du sidde eller stå op på boardet efter eget ønske
• Vi er på vandet ca. en time ialt
• Tilbage på land er der mulighed for en hyggesnak i fællesskab over en kop te, kaffe eller kakao, hvis du har lyst og overskud. Det er helt op til dig.

Tilmelding:
Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet.

Du kan deltage en, flere eller alle gange.

Der er åbent for nye deltagere hver gang, hvis der er ledige pladser.

Man skal være minimum 18 år for at deltage.

Du er velkommen til at tage en ledsager med, hvis du har brug for det som støtte for at kunne deltage. Din ledsager skal tilmeldes på samme måde som dig, skriv i kommentarfeltet hvem den tilmeldte er ledsager for.

Før din tilmelding til Silent SUP er gyldig, beder vi dig svare på 4 vigtige spørgsmål, de kommer automatisk når du melder dig til.
Vi behandler naturligvis dine oplysninger fortroligt og vi har tavshedspligt.

Om os:
SUP for Alle er en nonprofit forening i Silkeborg med passionerede frivillige, der laver naturarrangementer for mennesker i sårbare livssituationer.
På Facebooksiden SUP for Alle kan du se mere om os.
 
Livsgnist.nu v/Marianne Jensen, registreret naturterapeut med speciale i stress. Jeg arbejder dedikeret på at fremme mental trivsel og livsglæde, altid med naturen som omdrejningspunkt. På disse ture, guider jeg dig til nærvær og ro, så du kan få et velfortjent pusterum.
 
Vi håber, du har lyst til at være med og glæder os til at se dig 😊
 
SILENT SUP er støttet af Friluftsrådet, Velliv Foreningen, Norlys Vækstpulje

Har du spørgsmål, så kontakt gerne Marianne på marianne@livsgnist.nu eller tlf. 6162 1304.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

SUP for Alle
Tlf: +45 61621304
marianne@livsgnist.nu

Kontaktinformation til arrangør

SUP for Alle
Tlf: +45 61621304
marianne@livsgnist.nu