Indlæser
SILENT SUP / SILENT NATURE, Silkeborgsøerne
Dato og tid
Tirsdag d. 1. oktober 2024 kl. 13:00 til 15:30
Tilmeldingsfrist
Tirsdag d. 1. oktober 2024 kl. 09:00
Sted
De Små Fisk - Sejs,
Sejsvej 40,
8600 Silkeborg
De Små Fisk - Sejs
Sejsvej 40
8600 Silkeborg
SILENT SUP / SILENT NATURE, Silkeborgsøerne
Stille afslapning på og ved vandet i et uforpligtigende fællesskab
SILENT SUP/SILENT NATURE er et gratis tilbud til dig, der søger afslapning i naturen på grund af stress, angst, sorg, ADHD, PTSD, udbrændthed, ensomhedsfølelse eller andre psykisk belastende livssituationer.
Vi kalder det SILENT, fordi vi er sammen i stilhed, og fordi du, i en meditativ pause i naturen, får din helt egen afslappende stund med specielle høretelefoner på.
Du er samtidig i et trygt og uforpligtende fællesskab med andre, der også har brug for ro i naturen.
Alle kan være med, da vi tilrettelægger turene efter gruppens individuelle behov.
SUP på Silkeborgsøerne, når vejret er til det.
Du kan være med, selvom du aldrig har prøvet SUP før, eller hvis du er nybegynder.
Vi padler siddende på brede, stabile begynderboards i meget roligt tempo. Du kan også være med, selvom du ikke kan svømme – alle får en redningsvest på.
Vi har alt udstyr klar til dig.
Du skal blot møde omklædt i badetøj og medbringe et håndklæde.
Program for SILENT SUP:
- Ankomst og rolig samling, inden vi går på SUP.
- Kort, individuel introduktion til SUP.
- Vi padler en lille tur siddende og i stilhed.
- Meditation/afslapning via høretelefoner på vandet, mens du sidder eller ligger på boardet (du kan selv justere lydstyrken).
- På hjemturen kan du sidde eller stå op på boardet efter eget ønske.
- Tilbage på land er der mulighed for en hyggesnak over en kop te, kaffe eller kakao, hvis du har lyst og overskud. Det er helt op til dig.
Hvis turlederen vurderer, at vejret ikke egner sig til aktiviteter på vandet, guider vi dig istedet på en afslappende, sanselig tur i skoven.
Silent Nature, en anderledes skovtur.
Her introduceres du til en afslappende og nærværende måde at være i naturen på.
Vi går langsomt, i stilhed, og du kommer til at opleve skoven stående, siddende og liggende på en helt anden måde end en almindelig gåtur.
Vi har en lånerygsæk klar til dig med underlag, et skind og et tæppe.
Du skal blot klæde dig på så du kan holde varmen i forhold til vejret.
Program for Silent Nature:
- Ankomst og rolig samling.
- Vi bevæger os langsomt ud i naturen omkring De Små Fisk.
- Vi går i stilhed og du introduceres til sanselige oplevelser i naturen både stående, siddende og liggende.
- Meditation/afslapning via høretelefoner (du kan selv justere lydstyrken).
- Tilbage ved mødestedet er der mulighed for en hyggesnak over en kop te, kaffe eller kakao, hvis du har lyst og overskud. Det er helt op til dig.
Tilmelding:
Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet.
Du kan deltage en, flere eller alle gange.
Der er åbent for nye deltagere hver gang, hvis der er ledige pladser.
Man skal være minimum 18 år for at deltage.
Du er velkommen til at tage en ledsager med, hvis du har brug for det som støtte for at kunne deltage. Din ledsager skal tilmeldes på samme måde som dig, skriv i kommentarfeltet hvem den tilmeldte er ledsager for.
Før din tilmelding til arrangementet er gyldig, beder vi dig svare på 4 vigtige spørgsmål, de kommer automatisk når du melder dig til.
Vi behandler naturligvis dine oplysninger fortroligt og vi har tavshedspligt.
Har du spørgsmål, så kontakt gerne Marianne på marianne@livsgnist.nu eller tlf. 6162 1304.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Kontaktinformation til arrangør
SUP for Alle
Tlf: +45 61621304
marianne@livsgnist.nu
Kontaktinformation til arrangør
SUP for Alle
Tlf: +45 61621304
marianne@livsgnist.nu